Han har spillet på sin sax, gjort sit job, er tændt og alligevel træt. Ofte er det tomhed han føler efter en vellykket koncert, ”når lysene slukkes, er du alene”, denne linie fra en gammel sang rammer ham tit. Men i aften er det ikke sådan. Han har roen i sit blod, da han entrer caféen og finder sig et bord med to stole.
Caféen er fyldt med hurtigt-snakkende mennesker. Alligevel er det kun hende han lægger mærke til. Hun er så lys, skandinavisk look, hendes blonde hår, der skinner i lokalet - men mest fordi hun også kigger på ham og smiler, vedvarende. Hendes udstråling fortæller ham, at hun er den hun er, ingen attituder, - ren og skær natur.
Idet hun fisker en smøg frem, næsten simultant med ham selv, og blæser usynlig røg i retning af hans plads, læner hun sig ind over sit bord og fanger hans øjne med en alvorlig mine. Hun har en flot afrikanerrøv tænker han betaget i det lille øjeblik han rejser sig, og roligt skridter til hendes bord, hvor en enlig stol byder sig til. ”Har du ild” spørger hun og vifter cigaretten mod ham… fortsættes
|
|
Hun er gået på café og får en kop kaffe. Den er sort- som en neger, som saxofonisten - sort og alvorlig - med lange slanke fingre på de lysende tangenter og brede fugtige læber. Han har sat sig bag hende og tændt en smøg. Hun kan mærke ham - fornemmer hans små bevægelse, hans rytme og melankoli. Selv på afstand med ryggen til. De fylder luften godt ud - ham og hans smøg.
Hun finder selv en cigaret i tasken og øver sin replik. ”Ømmh, er du her fra byen?” Eller ”Sikke’n koncert. Stor oplevelse” Nej, det holder ikke. ”Er du kendt i byen, kærlighedsstien ligger vist lige her i nærheden. .” Nej slet ikke. Måske skulle hun ikke sige noget - ja rigtigt, hun vender sig om. Betragter ham. Læner sig langsomt og sensuelt over mod ham med den utændte smøg placeret mellem sine lange fingre lidt ud fra hendes smalle læber. Hun slipper ham ikke med øjnene, løfter øjenbrynet og sætter tungespidsen let mod overlæben - ja, ligesom på film. smiler måske lidt - ikke for meget. Ømh, hun rømmer sig og bliver forskrækket, da hendes egen røst bryder stilheden. Hun roder lidt op i håret. ”Har du ild”… fortsættes |
